Vodskov Badminton Klub
Vedtægter for Vodskov Badminton Klub

  Klubben Ungdom Miniton Seniorer Motionister Sponsorer Link


Download  

 

Vedtægter for Vodskov Badminton Klub

§ 1. Foreningens navn og hjemstedskommune

stk. 1. Foreningens navn er Vodskov Badminton Klub. Dens hjemstedskommune er Aalborg kommune. Klubben er stiftet den 1. oktober 1945.

§ 2. Foreningens formål

stk. 1.

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til badmintonspillet og skaffe sine medlemmer adgang til at dyrke spillet.

§ 3. Klubbens tilhørsforhold

stk. 1. Klubben er medlem af Dansk Badminton Forbund og D.G.I.

§ 4. Foreningens medlemskreds

stk. 1. Alle, der interesserer sig for badmintonspillet, kan blive medlemmer af klubben. Udøvere af badmintonspillet optages som aktive medlemmer. Andre interesserede kan optages som passive medlemmer. Medlemmer af klubben er alle, der betaler det af bestyrelsen fastsatte kontingent rettidigt og medlemskabet vedvarer indtil vedkommende selv skriftligt til bestyrelsen fremsætter begæring om udmeldelse. Såfremt et medlem ikke betaler sit kontingent inden for de af bestyrelsen fastsatte tidsfrist bestyrelsen berettiget til at slette vedkommende som medlem. Medlemmerne skal forlods tilbydes spilletid, før der åbnes for ny tilgang – normalt ved hver sæsons begyndelse.  

§ 5. Generalforsamlingen

stk. 1 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned.

stk.2

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil eller mindst ¼ af klubbens medlemmer fremsætter begæring derom med nøjagtig oplysning om de emner, der ønskes behandlet. Begæringen indgives til formanden

stk.3

Ordinær såvel som ekstraordinær generalforsamling indvarsles af bestyrelsen ved bekendtgørelse i lokale blade mindst 14 dage forinden dens afholdelse.

stk. 4

Forslag fra klubbens medlemmer må, for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsens formand senest 8 dage inden generalforsamlingen afholdes.

stk. 5

Vedtagelse af lovændring kan kun ske på generalforsamlingen ved at 2/3 af de afgivne stemmer afgives til fordel for forslaget.

stk. 6

Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent

  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

  3. Forelæggelse af årsregnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  6. Valg af 2 suppleanter for bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

stk. 7

Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der er fyldt 16 år. Medlemmer under 16 år har dog ret til at fremsætte forslag.

stk. 8

  Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uanset de mødtes antal.
Afstemningsresultater vedrørende dagsordenens pkt. 1,2,3 og 4 afgøres ved simpel stemmeflerhed.
Enhver stemmeberettiget kan forlange skriftlig afstemning med hensyn til de foreliggende forslag.

§ 6. Bestyrelsen

stk. 1

Klubbens ledelse varetages af en bestyrelse på 3 - 5 medlemmer, der på generalforsamlingen vælges for 2 år ad gangen. Ved bestyrelse på 5 medlemmer afgår henholdsvis 2 og 3 medlemmer, således at 2 medlemmer afgår på lige år og 3 medlemmer afgår på ulige år

stk. 2

Valgbare til bestyrelsen er kun medlemmer, der senest på generalforsamlingen er fyldt 18 år.

stk. 3

Valget til bestyrelsen foregår på den måde, at de skriftlige forslag skrives op. På den udleverede stemmeseddel må generalforsamlingens stemmeberettigede kun skrive det antal navne, som svarer til én plads mindre end det antal ledige pladser, der er i bestyrelsen. En stemmeseddel er kun gyldig, hvis den indeholder navne på de foreslåede kandidater. Afstemningen afgøres ved relativ stemmeflerhed. Opstår der stemmelighed foretages omvalg mellem de ligestillede kandidater. Ved fortsat ligestilling foretages lodtrækning

stk. 4

Valg af suppleanter foregår på samme måde som ved valg til bestyrelsen

stk. 5

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde efter afholdt generalforsamling.

stk. 6

Bestyrelsesmøde afholdes så ofte formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger dette. Mødet indvarsles af formanden med mindst 2 dages varsel. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er mødt mindst 3 medlemmer. I tilfælde af stemmelighed på et bestyrelsesmøde udgør formandens stemme udslaget.

stk. 7

Bestyrelsen har ledelsen af foreningen og ansvaret for dens virksomhed i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlings lovlige beslutninger. Bestyrelsen leder klubbens forhold indadtil og udadtil og træffer bestemmelser i alle klubbens økonomiske anliggender. Der kan ikke optages lån

§ 7. Økonomi, regnskab og reveiw

stk. 1

Regnskabsåret løber fra 1.april til 31.marts.

stk. 2

Regnskabet føres af kassereren, der tillige fører medlemsregisteret.

stk. 3

Der gennemføres reveiw af årsregnskabet af den på generalforsamlingen valgte revisor.

§ 8. Tegningsret

stk. 1

Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden.

§ 9. Foreningens opløsning

stk.1

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt generalforsamling. Mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer skal være til stede og mindst 5/6 af de afgivne stemmer skal være afgivet til fordel for forslaget.

stk. 2

Er der ikke fremmødt det fornødne antal medlemmer, sammenkaldes til en ny generalforsamling med 8 dages varsel, hvor da bestemmelse om opløsningen kan vedtages med 5/6 af de afgivne stemmer uanset de fremmødtes antal.

stk. 3

På samme måde tages bestemmelse med hensyn til realisation af klubbens ejendele og anvendelse af den derved fremkomne formue. Formuen må ikke anvendes til de enkelte medlemmers fordel men skal anvendes til sportens fremme i Vodskov.

 

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2013.